Usikker fremtid for Rema1000
På et møde mandag spurgte en Rema 1000-medarbejder, Tanja Petersen, Gribskovs byråd om de fremtidige indkøbsmuligheder i Esbønderup.
Rema 1000 er opsagt fra 30. november, så jeg venter på svar om, hvor flygtningene på Esbønderup Hospital skal handle, sagde Tanja Petersen.
Formand for Plan- og Miljøudvalget Morten Jørgensen svarede, at kommunen er i gang med at forhandle med flere parter.
Hos Reitan Ejendomsudvikling, der står for salg og byggeri af Rema 1000-butikker, håber man, at det lykkes at finde en ny beliggenhed. Indtil da holder butikken på Østvej åbent.